Blindes Støttefond

Støtte siden 1990

Velkommen til Blindes Støttefonds hjemmeside.

Om Fonden

Blindes Støttefond er en ældre institution, som er skabt på baggrund af initiativer og legatformuer tilbage fra midten af 1800-tallet. Fonden har haft stor betydning for blinde og svagsynedes uddannelses- og beskæftigelsessituation igennem de sidste 150 år. Særligt i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det 1900-tallet ydede Blindes Støttefond store årlige donationer til såvel Refsnæsskolen som Instituttet for Blinde og Svagsynede i København. Blindes Støttefond leverede endvidere det økonomiske fundament til etableringen af Blindes Arbejde i 1920’erne.

Blindes Støttefond blev stiftet 1. januar 1990 ved en sammenlægning af ‘Foreningen til at fremme blindes Selvvirksomhed’, ‘Selvvirksomhedens fælleslegat for blinde og svagsynede’, Fonden til minde om Elisabeth Stau’ og ‘Husejer Carl August Schiebler og Hustru Thora Augusta Schiebler, f. Larsens Legat til Fordel for trængende Blinde i Kongeriget Danmark’.

Fondens Formål

Blindes Støttefond har, som beskrevet i fondens fundats, til formål at gavne blindesagen og blinde og stærkt svagsynede personer, især ved at bidrage til den enkeltes mulighed for at forsørge sig selv. Bestyrelsen har forståelse for, at sundhed, selvværdsfølelse samt oplevelse af livskvalitet kan være faktorer, som styrker den enkeltes evne, vilje og mulighed for at påtage sig et arbejde, hvorfor ansøgninger til aktiviteter med rekreative og sundhedsmæssige aspekter vil kunne nyde fremme.

Legatpraksis

Der afholdes to årlige møder med ansøgningsfrist den 1. april og den 1. oktober.

For at komme i betragtning til et legat inden for målgruppen blind eller stærkt svagsynet, skal de samme kriterier, som gælder for medlemskab af Dansk Blindesamfund, være opfyldt. Medlemskab af Dansk Blindesamfund er dog ikke et krav for at modtage støtte fra fonden. Der anvendes ansøgningsskema til ansøgninger inden for denne kategori. Ansøgningen skal vedlægges økonomisk dokumentation.

Hent skema Ansøgningsskema

Ansøgninger fra foreninger og organisationer til støtte for blindesagen skal indeholde udførlig projektbeskrivelse samt budget.

Alle ansøgninger skal sendes pr. mail som vedhæftede word-filer eller som pdf-filer. Ansøgninger, der vedhæftes som indscannede filer, vil ikke blive behandlet.

Ansøgninger stiles til:

Fondschef Anne Mette Bruun
Mail: mbr@rglaw.dk

Bestyrelse

Fonden ledes af en bestyrelse, der består af mindst 3 medlemmer.

Den nuværende bestyrelse i Blindes Støttefond består af:

Advokat Jeppe Skadhauge (formand)
Finansiel rådgiver Claus Liljeberg
Cand.jur. Poul Lüneborg
Cand.jur. Jens Bromann

Back to Top

 
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function get_services() in /customers/3/c/4/blindesstoettefond.dk/httpd.www/wp-content/themes/PageOne/index.php:38 Stack trace: #0 /customers/3/c/4/blindesstoettefond.dk/httpd.www/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/3/c/4/blindesstoettefond.dk/httpd.www/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/3/c/...') #2 /customers/3/c/4/blindesstoettefond.dk/httpd.www/index.php(17): require('/customers/3/c/...') #3 {main} thrown in /customers/3/c/4/blindesstoettefond.dk/httpd.www/wp-content/themes/PageOne/index.php on line 38